Vægt og trivselsscanning
En scanning i klinikken efter uge 26 vil altid indebære en vurdering af barnets trivsel udfra vægtskøn, fostervandsmængde, generelle bevægelser og målinger af modstanden i blodkar i både navlesnor og i hovedet. I nogle tilfælde udvides modstands-målingerne til kar i fosterets lever og i livmoderens blodforsyning. De generelle trivselparametre er altså en rigtig god måde, at vurdere jeres barns velbefindende på. At man er moderat større eller mindre end gennemsnittet er oftest en ganske ukritisk situation for fostrene, men det er en tilstand, fagpersonerne gerne vil holde øje med. Hvis du bærer et stort eller lille barn, kan det ændre kontrollen resten af graviditeten.
Her i klinikken vil sådan et ultralydsfund altid medføre, at jeg sørger for kontakten til dit hjemsygehus.
Man skal mærke sit barn i maven hver dag fra uge 24. Er du i tvivl om barnet bevæger sig, er det vigtigt at du retter henvendelse til din læge, til din jordemoder eller til fødemodtagelsen. Telefonnummeret dertil får du hos din konsultations jordemoder.
Du kan booke en tid til vægt og trivselsscanning lige her, eller ringe til Hjertelyd-Scanningsklinik på 20 70 62 25